Elevernes sociale relationer - interview med Mads Bølling – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Teachout > Nyheder > 2016 > Elevernes sociale rela...

18. marts 2016

Elevernes sociale relationer - interview med Mads Bølling

interview

med ph.d.-studerende Mads Bølling som en af fire PhD studerende på TrygFondens forskningsprojekt TEACHOUT. I sin forskning undersøger Mads udeskoles effekt på trivsel, motivation og sociale relationer, dvs. udeskoles indflydelse på de ”bløde værdier”

Tidlig interesse for udeskole

Første gang Mads stiftede bekendtskab med udeskole var som en del af hans uddannelse i Idræt og Friluftsliv ved Telemark University College i Norge. På det tidspunkt i starten af 00’erne var udeskole så småt anvendt i den norske folkeskole og her fik han anledning til at følge nogle udeskoledage.

”Det var første gang, at det satte en spire i mig. Jeg oplevede, at der var nogle potentialer i det her, som rakte udover det rent akademiske.”

Interessen for udeskole fik Mads også anledning til at bruge på sin videre kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi på Institut for Pædagogik og Uddannelse.  Her fik han mulighed for at beskæftige sig med udeskole af flere omgange blandt andet i sin specialeafhandling, hvor han undersøgte hvordan stedet kan stimulere elevernes interesse i den naturfaglige undervisning. Det var oplevelser som disse, der var medvirkende til, at Mads havde en personlig interesse for gå ind i den bløde del af udeskole forskningen i sin ph.d.

Udeskoles betydning for trivsel, motivation og sociale relationer

Mads startede sin ph.d. på TEACHOUT i 2014. I sin forskning undersøger han, hvilke effekter udeskole har på de ”bløde værdier” det vil sige trivsel, motivation og sociale relationer. Disse effekter er målt med spørgeskemaer ved interventionens start og slut. 

Studiet tager afsæt i et teoretisk perspektiv, der hedder Self-Determination Theory, som bygger på den forudsætning, at mennesket har behov for kompetence, selvbestemmelse og tilhørsforhold. Disse tre grundlæggende behov har indflydelse på elevernes trivsel og motivation. Udeskole menes især, at kunne fremme den indre motivation, som er den motiverede adfærd, der styret af interesse eller lyst. 

”Vi har nogle teoretiske antagelser om, at udeskole fremmer den indre motivation for skolearbejde, fordi undervisningen er mere ’hands on’ og der bliver sat nogle andre kompetencer i spil i den undervisning, der foregår udenfor klasseværelset”.

En indre motiveret adfærd og elevernes generelle trivsel er med afsæt i Social-Determination Theory også drevet af et behov for positive sociale relationer.  Samspillet mellem udeskole og sociale relationer måles ved en metode, der hedder Social Cognitive Mapping, hvor man spørger eleverne, hvem der er venner med hvem. Det er en metode til at give en dybere indsigt i de grupperinger, der er i klassen og en måde hvorved man kan få data til lave nogle grupperinger, der viser hele klassen. Også dem man ikke kan spørge. Denne metode giver således mulighed for at generere et visuelt netværk over elevernes sociale relationer i klassen.

"Vi har nogle teoretiske antagelser om, at vi vil se en større tæthed i klasser, der har haft udeskole altså flere vil pege på flere som nogle de gerne vil være sammen med i frikvarteret.

Mads Bølling

Motivation, trivsel og sociale relationer er grundlæggende for, at eleverne får en god skoledag, men også for den videre faglige udvikling. Mads forventer, at de sociale relationer vil fremme trivsel og motivation som igen er fordrende for den faglige læring.

Foreløbige resultater

Resultaterne for hvor meget udeskole, der er registreret er klar til at blive publiceret og skal bruges til at vurdere kvaliteten af interventionen. Disse data viser, at der er omkring tre timers forskel mellem, hvor meget udeskole kontrolgruppen har lavet og hvor meget udeskole interventionsgruppen har lavet.

”Vi havde selvfølgelig håbet på fem timer og vi vidste godt, at det nok ikke være sådan i realiteten, men alligevel vurderer vi at det er fint med tre timers forskel i forhold til at kunne måle en reel effekt af udeskole.”

Det næste arbejde, der forløber er analyse af de tre effektmål: trivsel, motivation og sociale relationer. De vil især kigge på kønsaspekter af trivsel og undersøge forholdet mellem fagligt stærke og fagligt svage elever, men også på den eventuelle effekt i trivsel for de enkelte klassetrin.

Stort engagement fra lærerne

Gennemførelsen af interventionen med udeskole svarende til 20 % af undervisningstiden i et helt år har krævet et stort engagement fra både skoler og elever, men især fra de lærergrupper, der har sagt ja til at gennemføre interventionen.

”Sådan et projekt som dette her var ikke blevet til, hvis vi ikke havde en enorm god dialog og et enormt engagement fra velvillige lærere, der har ønsket at bidrage til, at vi kan øge vores viden om styrker og svagheder ved udeskole.”